Idrætshøjskolen Bosei (den gamle japanske kostskole) i Faksinge Skov ved Præstø fejrer 10 års jubilæum på Grundtvigs fødselsdag søndag d. 8. september 2019. Dagen har fokus på asiatisk kultur, kampkunst og skolens eget jubilæum og der er aktiviteter fra kl. 9.30 til 15.30.
Højskolen håber at rigtig mange lokale og regionale har lyst til at opleve skolen. Der er fri entré.
Dagen begynder med højskolesang med danske pianist og komponist Rasmus Skov Borring.
Se hele søndagens program her: https://www.bosei.dk/om-bosei/bosei-budo-and-asian-culture-festival/
Men allerede lørdag d. 7. september sker der noget. Her fejrer skolen 10 års jubilæet med en kort Cross-triathlon i samarbejde med Aktivt liv ved fjorden, Præstø Sport og DGI Storstrømmen.
Se distancer og anden information om dette her: https://www.bosei.dk/tri/
KILDE : Vordingborg.net