Snitte 12 – onsdag 12. december

BizNis stod ved trappen op til ServeringsBakken og pustede ud. Sveden sprang fra panden som sydende olie med klejner i. Han kunne ikke erindre, hvornår han sidst havde haft benene på nakken og følt sig så presset i sit ellers fortravlede nisseliv. Mange oplevelser – også de lidt for spændende, når julen gentagende gange havde været i overhængende fare – havde han lagt krop og nissesjæl til, men dette rend væk fra sine to kolleger, Medemester FlexNis og Overlakerer FerNis stod lige nu som det aller værste. At se dem ødelægge alle de fine snekøretøjer kunne BizNis slet ikke flette sammen til noget, der bare gav den ringeste mening …

BizNis fik samlet sig og gik op ad trapperne og ind … 

Sikken voldsom trængel og alarm var det første, der lige slog ham. Han havde ikke været på ServeringsBakken siden … ja det måtte jo være siden Midtvejsfesten sidste år. Den skønne midtvejsfest! Hvert år den 12. december. Jamen, det var måske slet ikke så underligt at se så mange nisser og alle de finurlige nogen samlet her, for … 

Læs resten af afsnittet her