Foreningshavnen i Præstø er tænkt som en fælles base for havnens klubber og foreninger. Her skabes de gode rammer for et aktivt liv på vandet og for fællesskaber og aktivitet på land.
Invitation til åbent dialogmøde den 11. marts 2025
Hermed inviteres alle foreninger som er repræsenteret i havneudvalget, samt øvrige
borgere til åbent dialogmøde om Foreningshavn Præstø: tirsdag d. 11. marts kl. 19:00 til
21:00 i den store mødesal 2. etage på Idrætshøjskolen Bosei, Evensølundvej 5, 4720
Præstø
BEMÆRK: Af hensyn til den praktiske planlægning bedes deltagelse meddelt til:
jov@jovconsult.dk
Invitation findes her
Forslag til vedtægter findes her
Lokalplan for Foreningshavnen R 16.01.02 findes her
Nedenfor finder du diverse baggrundsinformation:
Nederst på siden finder du en beskrivelse fra den vedtagne lokalplan samt fra den strategiske udviklingsplan der ligger til grund for Lokalplanen.
Den aktuelle lokalplan for Foreningshavnen er Lokalplan R 16.01.02 findes her
Siden lokalplanen blev vedtaget er der sket justeringer. Det er denne skitse der arbejdes pr. 2. februar 2025.
(DETAILPLAN ver. 17. marts 2025)

Skitsen nedenfor illustrerer viser visionen der er beskrevet i nedenstående planer. Mange elementer er ikke med i den aktuelle plan der er beskrevet ovenfor. Nuværende midlertidige faciliteter er market med blå bogstaver. Disse er alle på dispensation der udløber indenfor kort tid.

Nedenfor ses fotos af de midlertidige faciliteter:
A: Præstø Sejlklub – Trygjolle

B: Vinterpladeklubben – Sauna

C: Vinterbadeklubben – 2 stiger

D: Kajak og Padleklub – Klubhus og Grej

D: Kajak og Padleklub – Omklædning

E-SejlCenter Præstø – Klubhus og omklædning

F- 2 stk Kajak & Padleklub og Præstø Sport – opbevaringscontainere

Bålhytte / Pavilion (ikke på skitsen)

FRA LOKALPLANEN
Foreningshavnen er en ny fælles base for havnensklubber og foreninger. Her skabes de gode rammer for et aktivt liv på vandet og for fællesskaber og aktivitet på land. Den overordnede idé med Foreningshavnen er, attrække de gode gener videre, der allerede er på stedet, og tilføje en enkel tilgang til opførelse af nye bygninger, der samtidigt tilpasses havnens eksisterende miljø. Der er skabt en overordnet bebyggelsesplan med fokus på universelt design, der i den vestlige del af lokalplanområdet samler funktionerne omkring et fælles adgangsdæk, og ’holder sammen’ på de mange aktiviteter havnen allerede ligger inde med, og samtidigt giver anledning til det uformelle møde mellem foreningerne og de besøgene.
Dækket tænkes som en hævet plint, der fungerer som en bufferzone til Fjordstiens trafik, og som ned mod vandet og beddingen kan lægge op til, at slanke bygningskroppe langsomt åbner sig op med skyde- og folde døre mod udsigten. Adgangsdækket sørger ligeledes for niveaufri adgang og optager det eksisterende fald ned mod vandet via trapper/ramper og tramper, der nås via små ’slipper’ mellem husenes voluminer. Det er således skabt et enkelt arkitektonisk greb, på bygningsniveau såvel som i bebyggelsesplan, som derved bidrager til et allerede eksisterende godt havnemiljø i Præstø.
FRA STATEGISK UDVIKLINGSPLAN
Foreningshavnen er en ny fælles base for havnens klubber og foreninger. Her skabes de gode rammer for et aktivt liv på vandet og for fællesskaber og aktivitet på land.
Det fælles klubhus
Flere mindre klubber, som i dag mangler faciliteter, samles i et åbent fælles klubhus, hvor de deles om faciliteter. Huset placeres på en terrasse, der trapper ned til vandet. Herfra kan kan man komme på vandet med kajakker og paddleboards, og vinterbaderne kan komme i vandet om vinteren. Huset indrettes med fælles opholdrum, bade- og omklædningsfaciliteter, sauna, køkken og opbevaring.
I forbindelse med fælleshuset etableres et aktivitetsareal med boldbane, skatekanter og opholdstrin i tæt forbindelse med det grønne område med bålhytte, kajakker og ikke mindst havet.
Fælles om havnen
Ud over det fælles klubhus opføres der på Foreningshavnen også et nyt klubhus til sejlklubben, en fælles bådhal, masteopbevaring og et fælles værksted inkl. offentlige toiletter. Roklubbens eksisterende klubhus udvides og facaderenoveres, så havnens bygninger får et sammenhængendeudtryk. I det udvidede klubhus bliver der nu også plads til kajakklubben, som får egne lokaler. Mellem bådhal og værksted indrettes et fleksibelt rum, som om sommeren vil være arbejds- og opholdsplads og om vinteren have plads til opbevaring. Bygningerne står på en let hævet flade på den måde integreres kystsikringen i terrænet, så man undgår mure. Dermed sikres uhindret adgang til vandet via de brede slæbesteder. Den store flade samler de forskellige bygningers aktiviteter og skaber et fælles rum imellem husene, hvor man kan mødes på tværs af foreninger.
Et gangareal markeres tydeligt og forbinder foreningshavnen med Haven og Stranden, således at man sikkert kan bevæge sig langs vandet mellem havnens rum. Når de fysiske rammer optimeres og forbedres, giver det mening også at styrke de sociale rammer.
Det er oplagt at styrke eksisterende og nye samarbejder med lokale institutioner, f.eks. ungdomsskole, skoler, fritidsklubber, dagtilbud, plejecentre m.m. Dette skaber en stærkere forankring af havnens aktiviteter i lokalområdet, ligesom det giver mulighed for at række ud til nye brugere og især tiltrække flere børn og unge til havnen. Ved at skabe møder og samarbejder på tværs og udnytte, at der nu vil være bedre plads til nye ideer, får nye brugergrupper mulighed for at skabe tilhørsforhold og ejerskab til havnen.
Tilpasning til området
Når der bygges på dette område af havnen, er det vigtigt, at det gøres med omtanke og hensyn til det naturskønne område. Bygninger placeres med brede mellemrum og lidt trukket tilbage fra vejen, så man undgår at skabe en klemt og uskøn bagside men i stedet bevarer de lange kig og den rumlige oplevelse af skrænten i ryggen af havnen. Bygningernes udformning og materialitet skal være enkelt og åbent, ligesom det skal sikres, at der ikke tages udsyn fra bagvedliggende beboelse. Mellem vej og bygninger skabes der smukke og intime adgangsrum ved hjælp af beplantning og belægning. Det er et inviterende ankomstområde snarere end en klemt bagside. Der etableres plads til opbevaring af mindre master som kan løftes ind fra bygningens langside – store master opbevares på Kulturhavnen. Parkeringspladsens areal er fleksibelt og kan anvendes til parkering, opbevaring af både, events eller andre aktiviteter efter behov.