Snitte 8 – lørdag 8. december

– Åh, hvad er der sket? AltNis! AltNis!

SukkerAlf og Gloria HarpenKlang næsten råbte deres små kæber af led, men AltNis hørte dem ikke. Den evigt trætte GabRiel forsøgte også, men trods alvoren i den varme julestue blev det ikke til mere end nogle ualmindeligt store gab fra ham! Basuno blæste af sin lungers – og trinde kinders – fulde kraft, så hans lille trompet truttede som en skoldet julegris på vej hen over gårdspladsen! AltNis lå bekymrende stille og gemt væk i den store lænestol …

– Det, det kan da ikke passe! Da ikke AltNis!

Glorias tårekanaler skvulpede over – julen sejlede – mens hun ruskede AltNis i øreflippen! Det plejede normalt at hjælpe, når AltNis sov og bare skulle vækkes! De andre skytsengle kunne mærke den grimme følelse langt ned i 

maverne! Deres glorier sitrede nervøst af spænding …

– AltNis!

På vej hjem fra kane- og kælkefabrikken KørerSomSmurt I/S slog LovelyNis et smut – som en fin mandel – forbi Dydens Smalle Sti, hvor to Uskylds Rener stod og nægtede ethvert kendskab til et mindre uheld mellem deres kaner. I kanerne sad nogle af KendNisserne og skrålede op for at komme videre med en vis fart. De skulle nå at deltage i – og sneblogge fra  – en juleparade inde i byen med ganske stor bevågenhed – ikke mindst fra den lokale nyhedskanal ’24 SNE’ … 

Læs hele afsnittet her