Alle interesserede inviteres til stiftende møde for forening for håndværkskultur og småbåde i Præstøs støberihaller den 19. august kl. 16.00 i Støberihallerne Adelgade 22, gården, Præstø.
Støberihallerne er nu indrettet til arbejdende værksted for traditionelle håndværk til bygningsbevaring og bygning af småbåde. Nu skal der stiftes forening, der kan søge midler til projekt for konstruktion af ”Præstøjollen”, ligesom bevarelsen og istandsættelsen af Støberihallerne skal fremmes. Det stiftende møde vil drøfte formål, aktiviteter, vedtægter og planlægge en stiftende generalforsamling.
Mødet starter med en rundvisning og præsentation af projekterne omkring Støberihallerne. Derefter afholdes stiftende møde for alle interesserede. Forslag til vedtægter kan ligesom projektbeskrivelsen rekvireres ved henvendelse til Stefan Preusche og Klaus Lindegaard fra initiativgruppen:
stefan@bosei.dk
klauslindegaard@yahoo.dk
Af hensyn til forholdsregler i forbindelse med corona, bedes interesserede tilmelde sig til ovenstående.
Læs mere om dette spændende projekt ved at klikke på links nedenfor
Nyhedsbrev 11.08 Støberihallerne (1)
Pressemeddelelse støberihallerne danner forening (1)