• Post author:
  • Post category:NYHED

Af Fif Beck

I går var der endnu engang livemusik med lokale musikere. Ikke jam-session i egentlig forstand, men forskellige musikere blev indbudt til at vise deres kunnen over en 3-4 numre. Den nyrenoverede kro var fyldt, og stemningen var i top, da tonerne lød ud over kroen.
Lad mig efter hukommelsen nævne Morten Thun-Rasmussens lune viser, rørig rock fra KaDo, Moonshiners begejstrede og dokumenterede, at blues’en lever i bedste velgående. Festivalejer Danny Wichmann var kommet helt fra Falster for at underholde i hæsblæsende tempo med sit one-man-show, hvor han med hjælp af loops, sin mundharpe og vidunderlige vokal sørgede for underholdning i eliteklassen.
I det hele taget demonstrerede de lokale musikere, at niveauet ligger pænt højt her i pastoratet. Se og lyt selv på denne Youtube-kanal, der har flere videoer fra den succesrige aften.
https://youtube.com/playlist?list=PLIhajfJH2y8GcHmuPMCmkbosvqWZSQfUu