Liv, live og glade dage i Præstø igen
Efter en lang nedlukning og grå vinterdage er Præsø igen fuld af liv med åbne restauranter og cafeer, og vi kan komme i butikkerne og forny garderoben, bogreolen og meget mere. Præstø er ikke en soveby, så der gik ikke lang tid, efter Danmark blev erklæret åben, til der skete noget her. Eksempelvis har vi lige nydt det nye initiativ med en litteraturfestival. Vejret var med arrangørerne, og der var helt pænt besøg. Der var spændende oplæg med forfatterne selv, musikalsk underholdning og gode debatter og foredrag.
Havnen summer af liv med den traditionelle tirsdag, hvor alle de flotte, gamle biler lader sig beskue, og der er tid og plads til at få sparket dæk og nyde en is eller kold fadøl.
Biografen viser atter film, og Pakhus 8 inviterer igen til live-koncerter.
Folk nyder strandlivet, alt står i flor.
Kort sagt: Præstø er i gang.
Har du et event, du gerne vil gøre opmærksom på, så skriv endelig til redaktionen.
Folk nyder strandlivet, alt står i flor.
Kort sagt: Præstø er i gang.
Har du et event, du gerne vil gøre opmærksom på, så skriv endelig til redaktionen.