Af Fif Beck
Fra dyb tragedie til uhygge, hygge i Pakhuset og fremtidige events.
Vores by er kendt for sin idyl. Men vanviddet kan dukke op over alt. Byen har været rystet over den tragiske ulykke, som vist ikke skal uddybes mere her. Læs dog evt. denne tankevækkende artikel. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-10-19-minister-efter-fund-af-draebte-kvinder-draebes-fordi-de-er-kvinder?fbclid=IwAR1yfzzrlXm-XIDhbkhOZbzjaaBFs0PD9FEpDAwl-CFn9y6BOgVEXrZVtG0
I stedet var der uhygge af mere hyggelig karakter, da der rundt omkring i byen var forskellige arrangementer til Halloween – All hallows eve – på dansk jo Alle Helgens aften, som egentlig er en kirkelig tradition. Men fra USA har den mere folkelige fortolkning vundet genklang som lys i den mørke tid.
Mens sejlerfolk, turister og andet fremmed godtfolk for længst har vendt snuden hjemad, så har vi lokale ro til at dyrke byen selv. En gruppe musikalske svende har taget initiativ til Præstø Open, som er en platform, hvor lokale musikere kan søge andre musikere, og hvor der er koncerter på hhv. Pakhus 8 og Kirsebærkroen. Første arrangement blev med stor succes afholdt på Pakhus 8 d. 26. oktober.
Jesper Petersen fra Streetcruiser lagde vejen forbi og optog nogle videoer. Se f. eks. jeres skribent m. til lejligheden sammensat band https://youtu.be/EKwmrZNXU7
Vi har allerede november nu, og inden længe er det jul. I Præstø bliver juletræet tændt d. 25. november. Samme aften, klokken 18, er der vinfaften i Bårse Forsamlingshus, arrangeret af Dagli’ Brugsens bestyrelse. Billetterne kan købes fra onsdag d. 9. november og koster hhv. for medlemmer 150,00 kr og ikke-medlemmer 200,00 kr.
Café Mocca annoncerer også med julefrokost 25. og 26. december med et væld af herligheder.
Og sådan går det slag i slag i vores lille by, der ligesom New York aldrig rigtig helt sover.
Find flere gode arrangementer og tilbud på Facebook-gruppen Præstø ARRANGEMENTER OG GODE TILBUD: https://www.facebook.com/groups/403003499825188/events
Pas godt på hinanden og jer selv, og hyg jer i den mørke tid. Byen har rigeligt at byde på.