Søndag 14. oktober fylder PIF 120 år. Samtidig fejres kunstgræsbanen. Normalt er et 120 års jubilæum ikke noget, man fejrer, men i Præstø Idrætsforening slår man jubilæet sammen med fejringen af, at Præstø endelig får en kunstgræsbane. – For et par år siden nedsatte vi en projektgruppe for at skaffe en kunstgræsbane til byen. Vi har haft adskillelige møder med Vordingborg Kommune og søgt penge rundt omkring. Samtidig satte vi også en masse i værk for at skaffe penge. Vi måtte dog indse, at det ikke kunne lade sig gøre, hvis ikke kommunen fandt penge til projektet i budgettet. Da det så viste sig, at der blev fundet penge, blev vi meget glade, fortæller Arne Jørgensen. Kunstgræsbanen forventes færdig til foråret 2019. Læs meget mere i Sjællandske.
Præstø IF fejrer jubilæum med åbent hus søndag 14. oktober fra klokken 11 til 14, Stadionvej 2B, Præstø.
Program den 14. oktober
11.00: Andetholdet spiller kamp i Serie 5 mod Østmøn.
12.45: Formanden Arne Jørgensen holder jubilæumstale.
12.50: Borgmester Mikael Smed (S) fortæller om kunstgræsbaneprojektet.
13.00-14.00: 8-mands turnering med kampe på 20 minutter. Kommunalbestyrelsen, byens forretningsdrivende og superveteraner fra PIF stiller hold.
Hele dagen: Fadøl, pølser, aktiviteter fra DGI for børn. Alle er velkomne.