Snitte 16 – søndag 16. december

Nu begyndte SukkerAlf for alvor at svede – GabRiel var begyndende kold! Denne december var slet ikke for alle og enhver!

I en næsten uoverkommelig agt, fik SukkerAlf sin nu sovende – ja vel, bevidstløse – ven, GabRiel hægtet af ophænget i JuleUroen, og så drattede de to skytsengle ellers i en vanvittig fart ned mod gulvet i julestuen. kapow, der lå de så, og SukkerAlf ruskede videre …

– Vågn op, GabRiel!

GabRiel ikke bare sov tungt, men hans dødvægt gjorde, at SukkerAlf slet ikke kunne slæbe GabRiel. SukkerAlf svedte tran! Hvor var hans lille stok? SukkerAlf spejdede rundt i julestuen, han måtte have tabt den! Der! Under det store chatol stak enden af sukkerstokken ud. SukkerAlf slap sin ven og satte i rend, kurede hen over gulvplankerne og greb så ud efter sukkerstokkken. Tjek! med samme fart var han tilbage ved GabRiel, hvor han tog sin stok og stak den ind i GabRiels glorie, og så begyndte SukkerAlf ellers at knokle, han trak, som havde han været et spand rener på vej ud med julemand og gaver en julenat …

Læs resten af afsnittet her