Snitte 23 – søndag 23. december

– Jubiii, i morgen er det jul! råbte ChristiaNis og AugustiNis af bare spænding, da de på denne morgen kom drønende ud i køkkenet, hvor LovelyNis stod. Der var intet som nisseungers glæde over denne aften … LovelyNis bænkede dem ved bordet til en gang morgengrød, der blev dekoreret med fine lag af sukker og kanel. De fik tændt det efterhånden resignerende kalenderlys, der siden dets stolte dage de første dage i december nu mest af alt lignede et lys, der på mere end en måde var ved at være brændt ud …

Akkurat lige som alt det gode ved julen her i ØnskeDalen! Sammenligningen gjorde ondt på LovelyNis.

Med det gav selvfølgelig slet ingen mening at spolere nissebørnenes oprigtige glæde og forventning med det skræmmende og tunge åg, der netop nu var i fuld gang med at blive rullet ud over ØnskeDalen. Det føltes som en alt for tung og omklamrende dyne! LovelyNis slog det hen og satte sig over til de to sprudlende eksemplarer, der var gjort af det bedste nissestof, man kunne tænke sig.

– Nu er der kun – den lille ChristiaNis talte på sine fingre, der allerede var godt fedtet ind i grød og sukker – syvogtyve timer, otteogtyve, niogtyve, tiogtyve …  længere kom han ikke, for AugustiNis kluklo højt og syntes det var evigt morsomt, at den ellers lille, skarpe regnemaskine talte forkert.  

– Det hedder det altså ikke! belærte AugustiNis smilende til ham! Det hedder tredive … ChristiaNis kiggede op på sin storesøster.

– Jamen, det vidste jeg altså godt! jeg gjorde, AugustiNis! sagde ChristiaNis og skyndte sig at tælle videre …

Læs resten af afsnittet her