You are currently viewing Præstø Sport Basket havde en fest i Greve til U15 Grandprix debut
  • Post author:
  • Post category:NYHED

Søndag den 1. marts 2020 var der glæde og begejstring hos U15-drengene i deres første rigtige kamp, hvor de nok overraskede os alle med deres spil. De klarede sig godt og viste, at de har en masse talent som Coach William Stenspil kan arbejde videre med. De vandt 57-14 over Greve og tabte 42-63 mod Ringsted. Kampen mod Ringsted viste bla. at der kan arbejdes videre med forsvaret. Nicholaj Reichel der fulgte kampen fra sidelinien samme med en flok andre glade forældre bemærkede også at der var nogle lay-ups der skulle have været mindre showpræget og mere overhånds basic. Ringstedtræneren sagde efter kampen at Præstødrengene viste et stort talent og at det nok havde være mere lige, hvis Præstø holdet ikke havde brugt så meget energi på en kamp mod Greve inden de mødte Ringstedholdet. Præstø Sport Basket glæder sig allerede til det næste Grandprix Stævne der afvikles i Gentofte den 22. marts.

Coach William Stenspil dirigerede kompetent drengene gennem deres Grandprix debut