Den aktuelle lokalplan for Foreningshavnen er Lokalplan R 16.01.02 20_10064389_1604656743119.pdf (plandata.dk)
Tre tegninger udviklingsplan for Præstø Havn 02-praestoe-udviklingsplan_a3_screen.pdf (vordingborg.dk).
Der findes nok ikke højere opløsning af de ting du efterspørger.
Nedenfor er en detailplan for det projekt der i øjeblikket arbejdes med på Foreningshavnen.
Der er blevet arbejdet med at hele området ikke hæves så meget som udviklingsplanen havde fremlagt, men at der i stedet laves tilstrækkeligt med sikring ved de enkelte bygninger.
Terræn ved sejlklubben vil blive i kote +2,0 og gulv vil blive i kote +2,5. Dette er dog stadig et igangværende arbejder, så yderligere ændringer kan forekomme.
Denne ændring til projektet skulle gerne sikre en bedre adgang til vandet, og undgå et stort ”fald” ude ved havnekanten.
Møde om fremtidige fælles faciliteter på Præstø Havn
Tirsdag den 5. december 2023 havde Kultur- og Fritidsudvalget inviteret til dialog omkring fælles faciliteter på Præstø Havn. Invitationen ses nedenfor:
Til Havneudvalget i Præstø
Kultur- og Fritidsudvalget ønsker en dialog med foreningerne der er aktive på Præstø Havn om fremtidige fælles faciliteter på havnen.
I inviteres derfor til møde med politikere og administrationen, hvor vi sammen med jer vil undersøge mulighederne for at etablere et fremtidigt fælles foreningsmiljø på havnen.
Mødet afholdes på Præstø Skole, Klasselokale 106, tirsdag den 5. december kl. 17 – 19.
Du indbydes som repræsentant i Havneudvalget – Det er kun muligt at stille med en repræsentant pr. forening.
Konklusionen på mødet blev:
Foreningerne opfordres til selv at drive processen videre til realisering af Visionen for Præstø Foreningshavn, baseret på den vedtagne lokalplan
Nedenfor er forskelligt som foreningerne måske kan anvende i det videre arbejde. Hvis der er spørgsmål eller andet er du velkommen til at kontakte Jens Sohl Jensen på 41 18 02 30.
Har du supplerende materiale eller opdager du noget faktuelt forkert så send det meget gerne til jenssohl@gmail.com.
Har du en idé du gerne vil dele med andre så tjek idékataloget nederst på denne side.
Lokalplan for Foreningshavnen i Præstø (Juni 2020)
Læs lokalplanen her
I 2020 sammenfattede Vordingborg Kommune mulighederne i projektbeskrivelsen Præstø Foreningshavn.
Læs om projektet her
Seneste nyt om havneudvikling i Vordingborg Kommune
Læs om processen her
Strategisk Fysisk Udviklingsplan For Præstø Havn (2019)
Læs mere her
Præstø Sejlklubs byggeplaner
Læs mere her
Aktivt Liv ved Fjorden
Projektet blev igangsat i 2019-2020 med 1 mio DKK i støtte fra Nordea Fonden.
Læs om projektet her.
Besøg de deltagende foreninger/klubber nedenfor:
Præstøløberne
Præstø Sejlklub
Præstø Roklub
Præstø Kajak & Padle Klub
Præstø Vinterbadeklub
Præstø sport
Fritid ved Vandet
Fritid ved Vandet startede i 2014. Oprindeligt var der en hjemmeside. Den er PT ikke tilgængelig
Nedenfor finder du centrale dokumenter projektbeskrivelser og presseomtale.
Idékatalog
Nedenfor præsenteres kommentarer, idéer og input fremsat til 4720.nu. Indlægget fremstår anonymt og i redigeret form. Bidragsyderen er bekendt for redaktionen på 4720.nu. Har du selv et bidrag så send en mail til jenssohl@gmail.com
“..Mener helt klart at en fælles fremtidig løsning vil være godt for alle involverede foreninger. Har tænkt over om der i sommerferieperioden kan arrangeres en fælles sommerlejr for børn og unge med tilhørende forældre-/bedsteforældre i Præstø. 5 dage med alle typer vandsport, fællesspisning og bål.
Vi har jo masser af grej og sikkert også en del ildsjæle som vil bruge lidt tid til at arrangere, undervise, sejle følgebåde, m.v.
Det vil kunne styrke sammenholdet og tiltrække nye medlemmer blandt børn og forældre..”